torsdag den 28. juni 2012

Snævringen-Lillebælt

Så blev det dagen hvor vi ville se, om makrellerne var kommet i Lillebælt, vi havde hørt lidt til fangster af dem, men den store stime kommer først om nogle ugers tid (tror vi).
Når vi tidligere har fisket i Snævringen, har vi sat båden i ved Løverodde, og sejlet derfra men denne gang, kørte vi båden til Lyngsodde (ved den nye bro) der er et gratis slæbested, faktisk er der 2 én på hver side af en rigtig fin bådbro. Det er bestemt ikke sidste gang vi benytter os af det slæbested, super gode forhold til søsætning og parkeringen bagefter.

Et tip fra Bersaerk lød på, at makrellerne sidste år blev fanget ved Strib fyr, så det satte vi kursen efter. Jeg har forsøgt at tegne vores sejl og drivruter, bare for at vise hvordan Lillebælt kan være helt utilregnelig med hensyn til strømretningen:) specielt ved fyret var det ikke til at blive klog på.

På vores første drev, fik jeg nogle småtorsk og Vistesen fik en enkelt sild. Efterfølgende var der kun småtorsk til os begge, Vistesen havde dog et par gange fisk på midt i vandsøjlen, men ikke nogen der ville med så langt op, at vi kunne arts bestemme dem.

Efter at have givet området rigeligt tid, rykkede vi hen til broen (for en kort bemærkning) for derefter at sejle hen, til Middelfart havn men ak her var det også kun småtorsk, med et par enkelte lige under målet.

Vi sejlede det sidste stykke hen til den gamle bro, og tog nogle drev på de forskellige sider af bropillerne, og der var forsat torsk, jeg fik en ellers okey torsk som kunne kom med hjem, men en enkelt torsk kan man ikke bruge til meget, så den kom altså ud igen.





Som sædvanligt fangede Vistesen både flet fisk og flest arter, men jeg kunne da trøste mig med den største.
Det var iøvrigt en rigtig flot aften, og vi havde næsten bæltet for os selv, underligt nok var der kun ganske få lystfiskere på vandet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar