lørdag den 8. september 2012

Årøsund med Sph

I dag fik Team Møghund så fedtet sig på en bådtur i Årøsund:) vi var så heldige at komme med på Sph´s jomfru turen, med den nye båd.
Vi søsatte skuden ved betalingsrampen i Årøsund, og det må siges at være fine forhold der er til det! søsætningen gik fint, men der var lidt opstarts problemer med motoren, så det tog lidt tid før den blev startet ordenligt.









Men i mellemtiden kunne Hansen så få sat hans kæmpe Raider i vandet, og det gik så let som ingenting. Vil sådan et el-spild være overkill til Møghunden:-)

Dagens plan:
Vistesen og jeg blev inviteret på Sph´s skude, mens Leonard og Emil (Sph´s 6 årige dreng) sejlede med Hansen.
Idag var Emil´s første fisketur fra båd (hvis jeg ikke husker helt forkert) og det var bestemt ikke noget der skramte ham:-)  han tog ventetiden i stiv arm, og tullede lidt rundt på broen og spottede småfisk på bunden, og det var han sgu skrap til! jeg fik heldigvis et billede af Emil inden afgang, og han var total klar til, at vise de gamle hvordan de fisk skulle fanges:-)

Vi lave en kort afstikker fra havnen i nordøstlig retning for at prøve der, men det droppede vi hurtigt og sejlede sydover. Det gentog sig et par gange, hvor vi gav forskellige pladser, nogle minutter for derefter at sejle videre. Ligesom vi havde start problemer med båden, så havde vi ligeledes problemer med, at finde fiskene, det lykkes dog Vistesen og få dobbelt hug på et spot, en Hvilling og en Ulk kunne det blive til:-) ret skal være ret, han fik også en bette Issing, men først efter at jeg selv havde fanget en.



Derefter rykkede vi igen lidt rundt, for tilsidst at rykke ud på (hvad vi mente måtte være) dybere vand, det viste sig faktisk, at det ikke var meget dybere, men tilgengæld drev vi lidt hurtigere og derved, affiskede vi også et større område og det gav pote:-)
Vi fik alle 3 hug på næsten samme tid, og det var rigtig fine skrubber! heldigvis havde Sph endelig fået gang i gpsén  så han kunne logge et waypoint, som vi sejlede tilbage til 4-5 gange, og hver eneste gang fik mindst én af os hug, præcist når vi ramte spottet, og alle fiskene kom med hjem. Desværre måtte Sph sejle os ind til havnen igen kl 12:30 da jeg skulle hjem til familien, det gav ikke mange timers fiskeri, men hyggeligt var det nu alligevel, og vi fik alle fisk med hjem. Ps jeg behøver vel ikke nævne at Vistesen selvfølgelig fangede flest fisk? (som sædvanligt)

























































Til slut skal i lige have en video af den stolte bådejer (som måske ønsker sig et vindspejl;-)


Jeg har også en lille video af vores macho kaptajn som ikke kunne finde sit gokkejern:-)














1 kommentar: