søndag den 28. oktober 2012

Endnu et 15 min. wobler projekt

Idag var den lille pige betydeligt mere frisk, så vi rendte lige i garagen for at få lidt luft.
 
Idag blev det til en Jerkbait eller hvad sådan noget gedde halløj nu hedder? Jeg har stadig tilgode at dyrke den slags fiskeri, og jeg kender faktisk heller ikke rigtig nogle geddefiskere, men derfor kan man jo godt lave grej alligevel:)
Dette er den groft snittet udgave, hvor den har fået lidt ekstra bly i maven.
Færdig pudset blev det til en 27g sag uden øjer, springringe og kroge.
Denne bliver malet, fordi jeg fandt lidt forskelligt slags maling, som ikke var øremærket et andet projekt.

Det rå og ubehandlede træ sugede betydeligt mere maling end jeg umidbart havde regnet med, så den næste skal vist have lidt grundmaling, inden den endelige maling kommer på.
Jeg tror den fik 7 gange maling før jeg var nogenlunde tilfreds, nu skal den tørre og derefter lakeres, planen er nemlig ikke at den skal males på maven.
 
Ps. malerarbejdet tæller ikke med i 15 minutter projektet:) 
 
OPDATERING:
Maler arbejdet kom til at ligne lort, da den fik lak:( så der skal ændres noget til næste gang!
Den anden 3-delte wobler var lige et andet 15. min projekt som der blev tid til:) jeg ´har selvfølgelig også lavet en billedeserie af det, men det var ikke noget nyt i processen. Hvis nogen vi se billederne så sig til, og jeg laver et indlæg med dem.
 
Anden opdatering
I weekenden fik jeg lejlighed for at teste de to woblere, og det var ikke helt skidt.
Den øverste var alt for næse-tung til det lavvandet område, hvor jeg testede den, men jeg tror den vil være rigtig fin til vertikal fiskeri fra båd, så den er ikke kasseret endnu.
 
Den nederste (3-delte) var helt kanon! vægten og fordelingen af den var rigtig godt, og den svømmede vildt sejt, så den model skal der arbejdes videre med.
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar